At male
er meditation
jeg centrerer mig
fordyber mig
og glemmer alt omkring

Det første strøg lægger op
det næste svarer
åndedrættet nærmest standser
spænding opstår

En ny verden toner frem
farver bevæges i kaos og orden
de skaber skygge og lys

Snart er hoved og hjerte i tæt dialog
ingen ved hvorfor
men det er nok derfor jeg maler

Et jeg ved med sikkerhed
når alt er sagt
intet fortiet
er der for en kort stund
Fred



Vis billeder